Sidst opdateret:
23. okt '14 kl. 19:29 af GR
Tilbage til blog oversigten
mandag 21. marts 2016 kl. 14:07
Generalforsamling SAMS Aalborg

Så er det tid til GF i SAMS Aalborg, samt et oplæg om KBU i Almen Praksis. Det er den. 5. april kl 16.30 i Auditoriet i Forskningens Hus i Aalborg.

De fleste af os skal i starten af vores lægekarriere en tur forbi almen praksis, da praksis indgår i 80 % af alle KBU-forløb. I den forbindelse har vi inviteret læge Jacob Reinholdt, som er igang med hoveduddannelsen til Almen Praksis, til at fortælle om KBU-forløbet med fokus på almen praksis. Han kommer gennem sin egen oplevelse ind på hvad du som KBU-læge har af opgaver, logbogen, supervision, sygehusforløbet vs. praksisforløbet, overgangen fra studerende til læge osv., samt svarer på de spørgsmål, som du nu end måtte have. 

Sidder du derfor som en af de ældste studerende og skal vælge dit KBU-forløb om en lille måneds tid, eller går du som yngre studerende og overvejer hvorvidt almen praksis er noget for dig eller ej, så kom og hør nærmere!

Efterfølgende vil der være generalforsamling for SAMS Aalborg. Alle medicinstuderende er velkomne til GF, dog er det kun SAMS medlemmer, der kan stemme. 

Der vil være kage og kaffe til alle som kommer til arrangementet, og aftensmad til alle som tilmelder sig GF på følgende link. Dagorden kan også ses inde på eventet.

Der er ingen kommentarer til dette indlæg:
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:
Navn:
Email:

SAMS - en interessegruppe under DSAM.
Dudal Webdesign